Vinterdæk er monteret og sommerdæk medfølger.

Pris 20.500 kr

Kontaktoplysninger

Peter Skov

From bowling alone to bowling together

Forord

Til Dem som har læst og lyttet til hvad jeg måtte ytre mig om, er jeg nødt til at sige tak.

Den sans jeg har for, at samle de elementer som nu findes, vil jeg kun tage ansvaret for med min kunstneriske frihed. At jeg har stået på ryggen af andre forfattere kan jeg ikke benægte, men det er for mig den måde jeg kan udvikle mine tekster.

Den proces det er at skrive og publicere denne bog er en byrde som for mig har taget mange år. Det der kommer frem i dette lille værk, er beskedent, men det har stor betydning for mig, at det som ligger mig på sinde kommer ud.

Jeg håber derfor, at du som læser vil kunne bruge den – om end blot som en fornøjelse udi de rædsler og glæder der findes for mennesker.

Grunden til at jeg ikke har fået skrevet bogen endnu, er at jeg ikke har haft tiden til det. Jeg har været involveret i så mange ting der har gjort, at jeg kun løbende har fået nedfældet mine noter til indholdet i det samlede arbejde med bogen.

For resten er der en grund mere. Der lå en dag en kæmpe tyk konvolut på gulvet neden for min brevsmæk. Indholdet i konvolutten kom fra en af min gamle venner. Han bad mig om, at skrive til offentligheden. Thi han orkede ikke længere selv at gøre det. På den facon er der til en vis grad tale om, at bogen er en antologi.

Prolog

Ideen om at skrive kom til mig allerede i 1983, da jeg på min Yamaha kørte om kap med en truende regnbyge nord for Hamborg med kurs mod Puttgarden.

Bogen er ikke nogen biografi, den appellere på ingen måde til etik og æstetik men der er flere omskrevne historier, som er autentiske begivenheder for forskellige mennesker og min egen person. Historierne kan ingen måde tages som udgangspunkt for de diskussioner eller fabuleringer, som implicit ligger og roder i vores samtid. Med andre ord findes der kun morsomme og alvorlige maleriske essays, sekvenser og sammensatte fraser, som bliver til genstand for indholdet.

Da jeg nåede Putgarden med en gennemsnitshastighed langt over det tilladte, havde jeg vundet over regnbygen. Dengang besluttede jeg, at jeg ville skrive bogen.

I am writing this down in an effort to recall just how it felt, and sounded, and smelt

Ted Simon GB.

A)

Slutningen

For årstiden havde det været en usædvanlig blæsende måned, det var som om sommeren ikke rigtig ville finde sin begyndelse.

Han stod udenfor og betragtede boligmassen som var opført i beton og bestod af 196 lejemål. Til de øverste etager var der 68 trin til forskellige typer af lejligheder. Han var beboer i midten på toppen og yndede at kalde sin bopæl for et løvebur, et herreværelse eller en penthouselejlighed indtil Sir Charles kom og kaldte stedet for et Casle.

Sir Charles var i virkeligheden ikke nogen Sir, men en stakkels hjemløs englænder, som han havde mødt på et af gadens universiteter. Charles som kom i den engelske kirke og boede hos ham i blot fire dage. Han opdagede, at Charles var notorisk lystløgner, psykisk syg og havde et fantastisk alkoholforbrug….. Selv var han heller ikke bange for, at se dybt i bunden af de grønne flasker med de mange sidevogne.

Tagkonstruktionen i ejendommen var udført i solidt tømrerarbejde som var belagt med tagpap. Op gennem tagpappet havde blikkenslagerne i sin tid også anbragt ventilation og udluftnings systemer så ejendommene kunne ånde. Med tiden var ”åndehullerne” dog blevet indsnævret og havde derfor kun ringe effekt. Under taget var der ekspansionsbeholdere til varmeanlægget, ventilationskanaler og der var isoleret med rockwool – han vidste dog, at isoleringen kunne være mere omfangsrig. Der kunne blive meget varmt oppe under taget om sommeren. Der lå også vandledninger og el-installationer under taget, som var lagt på bygningerne i 1965.

Stedet hvor han boede kaldte han også NV9308 fordi han var flyttet ind i august 1993 og fordi de sidste fire cifre i hans telefonnummer passede med det. Selve bygningerne var skabt i rå grå beton. De ligger den dag i dag, ud til et af de mest trafikerede områder i Danmark. Natten mellem søndag og mandag nød han ofte, thi på dette tidspunkt hørtes der næsten ikke en lyd.

Telefonen havde ofte ringet, men med tiden var den holdt op med det. Han var begyndt at tænke over sit liv, han gjorde status, som man siger. Udefra stod han og så på sig selv som en outsider, en anderledes tænkende som foragtede det samfund han var i.

Alene kom han frem til denne konklusion ud fra en tilbageskuende analyse. Arbejdsløsheden gik ham på og efterhånden som tiden var gået, gik det op for ham, at alt hvad han havde foretaget sig var mislykkedes. Fiasko på fiasko lå i kølvandet på de skridt han havde valgt, at gå. Han var havnet i et forkert miljø i en forkert by og i et forkert samfund.

Tiden han levede i kaldte han for Jeg-tiden, fordi han iagttog tiltagende fokus på individualismen. Via flere forskellige uddannelser og kortvarige jobs, som han ikke følte sig tilpas i havde han dannet sig dette udtryk.

Underligt nok havde han gennemført uddannelserne på mere end et middelmådigt niveau trods det, at han ikke brød sig så meget om det hektiske tempo det var foregået i.

Socialkonstruktivisme med alle de begreber som dette begreb indeholder, var for ham ganske unødvendige på samme måde som diskursteoriens højt travende filosofi og diskussion om beslutningsprocesserne i et samfund. Sådan undervises der altså nu om dage efter forrige årtusinde på flere videregående uddannelser i dette land.

Et nodalpunkt eller på dansk et knudepunkt i et netværk kan være et menneske, som er forbundet med andre mennesker. Men det kan kun have været det i kraft af en eller anden position eller interesse. Sådan så han på det hvis han selv skulle sige det; ” Du er ikke en del af helheden, hvis ikke du bidrager med noget ”.

Han var i besiddelse af en negativ formue, derfor var det svært, at få indflydelse på det han ville. Selv om han havde nogle gode ideer – det havde han løbende; var han ikke kommet til nogle anvendelige resultater. Samtidig med at han stod uden arbejde.

Udenfor – ja så begyndte han at tænke over andre i samme situation. 863.000 mennesker i den abejdsduelige alder. ”Gad vide hvad de får tiden til at gå med?”

Jeg vil ikke i denne tekst begynde, at opstille et tredimensionelt punktdiagram, der viser sammenhængen mellem de mange variable former for, ikke arbejdende mennesker i den pågældende alder.

Til gengæld vil jeg henvise til Statistisk Ti-årsoversigt 2004, ISBN 87-501-1408-5 som kilde for det overraskende store tals størrelse.

Definitionen for disse mennesker lyder således; 18-66-årige modtagere af indkomsterstattende ydelser (tusinde helårspersoner) efteruddannelse og tid 2002.

Da han selv havde skrevet 863.000 mennesker, troede jeg ikke på, at det var sandt og var derfor nødt til at slå det op.

Han gad ikke at vaske sit tøj og han gad ikke at købe ind så han kunne lave varm mad længere. Trods sit kendskab til betydningen af varieret kost, var han også holdt op med at købe ind på den fornuftige måde. Frugt og grøntsager blev ikke en gang erstattet af en vitaminpille.

Ser op, ser ned

Ser til siden og hele vejen rundt

Av, hvor gør det ondt

B)

Begyndelsen

I sin tid tog han med nød og næppe en realeksamen. Det var ikke fordi han brød sig særlig meget om at gå i skole dengang.

I 1979 tog han en uddannelse som automekaniker. For en periode blev han arbejdsløs, gik på dagpenge idet han var organiseret i Jern & Metal. Det var dog ikke i forbundet med anvist arbejde, sådan som han dengang troede det var.

Han gennemførte kurser i karrosseri-opretning på Teknologisk Institut i stedet.

Indtil april 1982 arbejdede han som svend flere steder, indtil han fik arbejde i en enkeltmandsvirksomhed. Som svend tjente han der mere end sin mester, så derfor tilbød mesteren ham at købe en halvpart i forretningen – det gjorde han så uden den lange betænkningstid. De dannede og drev sammen et intersentselskab i 4 år. De hæftede solidarisk mod visse klausuler.

I den tid hvor han virkede som selverhverver i første omgang, havde virksomheden to lærlinge der én efter een nåede at finde ud af en del om biler og andre køretøjer.

I slutningen af firserne blev han ramt af stress og psykisk sygdom og måtte opgive sin forretning, kæreste, hus og hjem.

Denne sygdom har han bedt mig om, at skrive mere om, længere fremme i tekstens spindel.

Huset gik på tvangsauktion i 1991 samtidig med, at han på en Grundtvigdiansk højskole på Sjælland: Langsomt kom til hægterne igen.

Det blev hans lod at træffe en lang række mennesker med forskellig baggrund og fra forskellige egne af landet. Tvangsauktionen efterlod krav fra en række kreditorer i mange mange år. Dengang tænkte han, at nok skulle få bragt disse krav ud af verdenen. Historien skulle siden vise noget andet.

Atter havde han fået blod på tanden.

Københavns Maskinmesterskole var i 3 år hans store arbejdsfelt samtidig med, at han arbejdede som lørdagsafløser på Østerbro Posthus et års tid. Som 32 årig stod han således med en stor gæld og en bopæl på Håndværkerkollegiet på 12 kvadratmeter.

Der boede han i 2 år indtil han fik en lejlighed på 39 kvadratmeter i Københavns nordvestkvarter.

Unægteligt et nedad susende skift fra et miljø til et andet.

Jo, han mærkede med tiden den sociale ulighed, som findes.

Men han var stræbsom, han stræbte efter at forstå den logiske matematik som han aldrig før havde haft brug for. Det gjorde han fordi, han med de undervisningsmetoder de brugte på Maskinmesterskolen, ikke fik lært ham mystiske matematik som redskab at kende.

HFC Efterslægten dannede ramme for 12 enkeltfag, som han lærte meget af de næste par år. Matematik og Historie blev hans yndlingsfag og han fik da også udvist nogle gode resultater. Sociale færdigheder skortede det da heller ikke på, snart kørte han på rulleskøjter, spillede fodbold, kørte på rulleski og nåede at finde sig mere end en pige eller to. Pludselig var han blevet smask-hamrende forelsket i en pige, hvis far var redaktør på et af provinsens dagblade.

Det blev så til et par år på Fyn, hvor han flittigt deltog i produktionen af transformere til Westas vindmølleproduktion hos en underleverandør.

Han siger den dag idag; ” Jeg var mere naiv end godt var”. Den stormende forelskelse tog af fordi pigen som hed Ophelia, var løbet ind i en idrætsinstruktør…. ham fandt hun mere interessant.

Fynboerne fik han lært at kende på godt og ondt;

”Jeg vil sige, at en mand som jeg fra djævleøen, stod ind imellem meget alene”

Måske var det hans ensomhed der gjorde, at hans psykiske lidelse kom til udtryk atter engang. Han følte sig ikke godt tilpas og kunne ikke finde det selskab, som han tidligere ikke var helt dårlig til.

København trak i ham og han fik via et fælles bekendtskab ansættelse i en malerforretning i byernes by igen. I løbet af meget kort tid over en kop høkerbajere fandt han ud af, at han måtte hjem til ”Djævleøen” igen.

Han havde forlængst søgt om revalidering for at læse til bibliotekar, fordi det arbejdsmiljø han oplevede på Fyn og på tidligere arbejdspladser fik hans sygdom i udbrud.

Han sagde til mig at han ville gøre sit arbejde ordentligt og omhyggeligt… og han sagde;

”Jeg vil ikke længere hænge i en klokkestreng”.

På Fyn fik han afslag men i København forholdt det sig anderledes – han fik en revalidering trods det, at hans situation var den samme.

”Det vil jeg aldrig komme til at forstå, reglerne burde da være de samme !”

Ja, det sagde han til mig, da han i sine noter fortalte om sit liv.

Nå, men vejen var banet for et praktikophold på Tingbjerg Bibliotek.

Tingbjerg er nok et af de mest socialt belastede områder i København.

Her følte han, at han kunne gøre en forskel og dermed bidrage lidt til det, at være noget for andre mennesker.

Der var han i cirka et års tid samtidig med, at han tog biologi som det sidste enkeltfag på den HF-eksamen han tidligere var startet på.

Sensommeren 1999 startede han på bibliotekaruddannelsen som han gennemførte på normeret tid med et hæderligt resultat. Trods det, at han søgte et utal af stillinger, fik han aldrig en fast stilling eller blot et vikariat.

Som projekt-ansat havde han tre måneders beskæftigelse på et forlag.

Lige akkurat nok til, at gå fra dimitentsatsen til maks. dagpenge.

Da der var gået mere end godt et år, var manden jeg skriver om færdig som gårdsanger.

Nu var han alvorligt ude af balance med sig selv og kuldsejlede adskillige gange. Selv siger han: ”Det er kun mirakler, der skyldes, at jeg ikke er død”.

Spiritus og nervemedicin i kombination vart en dårlig kombination.

Nager så det knager

Tankerne skaber følelser

Med hudløshed kommer der ridser

Og flænger så det fænger

Av, hvor gør det ondt

1

Juli 1999

(NOTE 233)

Klik-klik-klik-klik – lyden forstærkes samtidig med at frekvensen øges. For en kort stund opstår resonansen og svingningerne vidner om velholdt gear der giver tryghed. Bakken er lang og solen kigger nu frem på den første halve times tid af dagen – det har været lyst i længere i længere tid. Det meste af natten har atmosfæren været fugtig, så små krystaller dannes på mine glasøjne og i edderkoppernes mange spind…. Lille Peter edderkop. Stilheden er larmende på sin egen facon men det gør ikke spor. For her kan jeg tænke mens jeg triller for egen kraft. Kun jeg og vejens beskaffenhed bestemmer min fart mens jeg er på vej. Andre levende væsner er måske ikke så glade for min tilstedeværelse – de forsvinder i en tykning før jeg ser dem. Jeg er undervejs, men jeg ved ikke hvor de velpumpede ringe fører mig hen. Jeg venter på det rigtige sted hvor man kan sidde og misse lidt med øjnene og nyde den dampende sorte bønne fra thermoen. Måske viser stedet sig, at være en stup efterladt af den motoriserede kædesav. Eller en stabel kævler i formationers stakke.

Tankerne kører for tiden uden, at jeg ænser mine omgivelser – de kredser om en oplevelse der førte til begivenheder der tog tiden fra mig. Det ene førte det andet med sig og i lange tider var jeg uden kontrol over hvad der foregik. Og dog i nuet gjorde jeg ikke noget forkert, men alligevel gav det ikke nogen mening. Men hvad er Mening da?

For mange mennesker tror jeg, at det at føre arten videre i sig selv er meningen, den gode mening forstået på den måde at mange gode oplevelser giver meningen i sig selv. Gode oplevelser skaber glæde og udstrålingen af det tiltrækker opmærksomhed fra andet hold. På den måde spinder det sig op og tilværelsen regeneres. Kræfter opbygges på ny og anvendes igen til nye gode oplevelser. Erfaringen fra oplevelse ved nye oplevelser giver glæde mennesker imellem fordi der i sammenholdet opstår mytosin???

Luften står stille mens jeg kører lige igennem – min sweatshirt er blevet tungere kan jeg mærke, solen står nu højere over horisonten. Snart er jeg ude på større vidder hvor vejen er bredere og mere flad. Det går så let at kun bevægelserne i små og store cirkler omkring mine knæ giver hvislen som lyd fra sig. Mine tynde buksers stof tager let fat i lårenes hår under bevægelserne. Jeg lever. Sanserne indtages i denne morgens stemning med lyd, luft, duft, syn og variabel temperatur. Atter er jeg i dækning af en klynge træer der siger: ”Vi skal nok passe på dig” - alligevel kører jeg videre mens det første af dagen bestemmer. Senere vil her nemlig være andre ting der kommer til at røre på sig…. mennesker vil fare frem og tilbage på samme vej i vældig fart. På vej mod hver deres opgaver i det daglige. Der er dem der kører her hver dag og dem der blot køre forbi en enkelt gang. Hurtigt krydser jeg vejen for at indtage en ny lille sti ud gennem det grønne under det blå.

Så sker der noget mærkeligt, en nærmest grøn røg suser imod mig, med en tornados hastighed samtidig med at den er hård som det blødeste vat. Den virker indtagende og kraftfuld og mens det står på gør jeg ikke andet end at cykle mindst en meter over jorden. Det virker som om det tager en times tid, men da jeg ser på mit ur, er der højest gået ti minutter.

Det som jeg nu opdager kan ikke beskrives, men jeg er sikker på at jeg befinder mig i en anden verden eller tidsalder. Underlige fartøjer og hestevogne kommer som i myriader mod mig. Og på een gang er en verden i fortid og i fremtid midt i min tilværelse. Forsigtigt undersøger jeg mig selv, mens jeg står foran en meget stor bygning – nærmeste lighed er marmor.

Er det i drømme jeg oplever noget så smukt, eller er det virkelighed?

Nogle dage senere… efter at jeg havde læst den ovenstående tekst kontaktede jeg min ven pr.brev. I brevet spurgte jeg ham, om han virkelig havde skrevet det. Og hvordan han kunne gøre det? Desuden spurgte jeg ham, om jeg skulle digte ham et navn til min bog. Der gik lang tid og jeg fik aldrig noget svar det år.

I hans videre noter fandt jeg så denne oplevelsesberetning.

Stik imod kørselsretningen står solen på sidste grad før den går ned. Trafikanterne nedsætter hastigheden gradvist eller pludseligt. Turen går rundt om Furesøen mens temperaturen og duggen falder. Tempoet føles glidende uden at være anstrengende, tidligere på dagen piplede svedperlerne frem for det mindste besvær selvom min T-shirt hang og blafrede på bagage-bæren. Et enkelt uheld bestod i at min gearvælgers kabel gik i to dele. Det skete på et sted hvor en snedig rad havde samlet kablet efter bedste husmands-princip…. Ved nærmere eftertanke skulle det vise sig, at det var mig selv der i en snæver vending havde anvendt en kronmuffe.

Dagens høje temperatur og mine aggressive gearskift må angiveligt ses som årsag til mit lille uheld. Skaden blev dog ikke større end, at min sidste del af turen måtte foregå i tredje gear. Om det så fik konsekvenser for min kondition skal jeg ikke kunne sige. I øvrigt tror jeg at min kondition trænger til en kærlig omgang, thi vejrtrækning og vægt tager dimensioner der tangerer højeste minutvolumen og lige godt maksimalt BMI.

Et fredfyldt sted er cykelværkstedet – det er vist på høje tid at jeg får taget det i brug.

Her tænker jeg ved mig selv over tesen:

”Det er nuet der tæller”

DEN gælder ikke for mig. Jeg er ked af det, som jeg har gjort og jeg kan ikke glemme det. Mine gerninger skyldes angsten for mine præstationers karakter og frygten for det, at jeg ikke holder mig indenfor de normative rammer.

Turen ruller videre forbi indkørslen til Furesøbadet og Furesø-terrasserne, det går nedad bakken til suset aftager under Fiskebækbroen – en pæn lille distance uden en lyd fra pedalerne. At bearbejde bakken hvad enten den går op eller ned klare jeg nemt – når det gælder mit liv kniber det gevaldigt.

Ser det for mig så klart; dårlige oplevelser må ikke give nye dårlige oplevelser, de skal ud af verdenen….. Jeg kæmper som jægeren for tusindvis af år siden, mod den ukendte størrelse, hvordan får jeg byttet nedlagt???

En lakaj der sidder på flæsket

Sidder og griner i sin lukkede kasse

Stakkels pige, hun er blevet tæsket

Ikke kun lidt, nej en hel masse

Sublim opvisning af lav menneskenatur

Av, hvor gør det ondt

2

Det at gennemgå og samle en anden mands noter eller optegnelser er svært. Nogle af dem er daterede, mens andre er ordnet efter stemningsbilleder, en tredje slags efter emner uden emneord og så er der dem der er ordnet efter uorden.

Kærlighed eller omhandling af kærlighed var der også nogle stykker af.

Det er min overbevisning, at han er et meget følsomt menneske. Jeg vil imidlertid lade den som læser teksten afgøre dette. Det kommer her.

Med en kongeblå farve havde han mejslet sin kærlighedserklæring på en gul baggrund. Symbolikken virker klar; han ville fortælle sin omverden, at den kærlighed som Ophelia havde til ham var drønende falsk og ikke nok med det; han sendte den også til hende. I hans utallige noter fandt han inspiration til sine tekster i de breve som hun havde skrevet til ham.

Det var ikke så få breve hun havde sendt ham. Jeg tror virkelig, at hun forsøgte, at fortælle ham at han var et stort menneske. Men hun kunne ikke skrive, at hun ikke elskede ham.

Hun kunne ikke få det over sit hjerte, men han havde gennemskuet hende – læs selv.

“Således har vel undertiden elskov hjulpet et menneske på rette vej. Trofast ville jeg kun et, min forelskelse; for den ville jeg leve og dø, for den ofre alt, i den have sin salighed. Dog er en forelskelse er endnu ikke i dybeste forstand det gode, men måske blev den mig en dannende opdrager; som til sidst førte mig ved besiddelsen af den elskede eller måske ved tabet, til i sandhed at ville eet og det gode. Således opdrages et menneske på mange måder; også oprigtig elskov er en opdragelse til det gode.”

Måske er jeg ikke den rette til at fortolke hans ord, men for mig står det klart, at han var forelsket. Jeg tror han følte en stor smerte ved at elske hende, ikke fordi han elskede hende, nej fordi han følte, at hun ikke elskede ham.

97′

Jeg føler mig så lille, efterladt og alt det sludder – alene.

Du siger du ikke har vidst besked før nu

men det har jeg du !

Sommeren er gået

du som altid skriver – oh joh tak

det går da godt.

Hvorfor kunne du da bare ikke sige det ærligt?

Som et såret dyr, søger jeg dækning for uvejret

Venter på dit svar

Jeg er Ophelia. Blød rund og stum.

Jeg er i sansernes vold

Elskovslysten og åben og helt uden kontrol

Jeg er Ophelia. Væk i drømmeland

Jeg er pigen der ruller mig i sne

For at guderne skal se.

Jeg er angstens befrier og magtens gadetøs

Jeg kan godt forstå I bliver bange når det går løs.

3

Kriminalassistenten B. Hansen var ikke forbløffet. Det var ikke første gang han var kaldt ud til området. På blot ti dage var der begået røveri på det lille postkontor i krydset Godthåbsvej og Hillerødgade. To af dem var sket på blot to efterfølgende dage.

Postkontoret er idag lukket som følge af besparelser og nedskæringer. B. Hansen var ankommet hurtigt til stedet sammen med tre andre civilbiler fra Bellahøj Politi, som ligger blot tre minutters kørsel fra postkontoret i Nordvestkvarteret.

Da jeg fortalte OJ om den begivenhed rystede han på hovedet.

”Jeg hader København” sagde han.

OJ sagde mange ting til mig når jeg var der i de år. Nu er der gået nogle år og jeg er atter hyppigt på besøg hos OJ. Han er som en bror for mig, selvom vi på mange måder er vidt forskellige. OJ er seks år ældre end jeg er, han er uddannet inden for den grafiske branche og derfor velbevandret som få.

IT er ikke hans stærke side, men han behersker det som en superbruger der synes, at en computer er ualmindelig dum.

Han byder mig udfordringer på så mange måder, at jeg bliver glad. Det gør Egon også men han er ti år ældre end jeg er og uddannet som værktøjsmager i en virksomhed der fremstiller måleinstrumenter.

Det vil jeg komme tilbage til, når jeg skal fortælle mere om ham som fik mig i gang med denne bog.

Egon spiller nemlig en stor rolle fordi han er en redningsmand både i praksis men også i virkeligheden. Han er frivillig brandmand i et kommunalt brandvæsen og kan derfor siges, at være censor – altså den som slukker ildebrande og opdager eller ser hvordan eller hvorfor de opstod.

Det gør han efterfølgende med sin store rutine. Tekniske fejl ved brandalarmer er hyppige, så derfor rykker brandvæsnet ud selvom det ikke brænder. Egon ryster på hovedet af de mange fejlmeldinger; ”Tænk hvis det var sådan når vi skulle reparere en bil” siger han, samtidig med at det ligger i luften, at han synes at dem som er årsag til alle fejlmeldinger selv burde betale, for deres egne fejl i fejlmeldeanlæggene.

Mens OJ ordner sin jord følger jeg med i det han gør og siger. Somme tider byder han på kaffe, ja, så at sige altid.

Vi ryger også tobak sammen, samtidig ordner han sine frimærker eller lægger en kabale. Jeg synes, at det er spændende når han gør det, men jeg gør det aldrig selv.

Andre gange sker det at spørger om vi skal spille skak. “ Hold nu op OJ” siger jeg

“Du ved jo, at jeg ikke er nær så god som du, siger jeg”

Det betyder ikke noget siger OJ.

“Vi sætter bare gang i nogle ad de hjerneceller som du ikke bruger” og så griner vi begge.

OJ er er overbevist om det rigtige i at gøre sådan, fordi han gør det samme med de børn som han med at gøre med i børnehaven.

Der er han ansat i kraft af loven om aktivering. Han lever på kontanthjælp men er er lykkelig alligevel; hver morgen kigger han sig selv i spejlet og siger: ”Det bliver en god dag idag”.

Jeg beundrer ham som få og betragter ham nærmest som en livskunstner.

Egon har et værksted og han er vel nok den som jeg kender, der i sit liv har arbejdet mest i forhold til hans aldersgruppe. Han er alligevel altid flink til at svare, når jeg spørger ham om noget.

Han har lånt mig værktøj og plads på sit værksted mange gange når jeg har haft brug for det.

Sådan har det været i mange år – næsten femogtyve vil jeg tro. Egon har to børn som han ikke ser så tit og han fortæller, at han derved ikke rigtigt har fulgt med i deres udvikling.

”Mine børn er kommet godt i vej, men det har de for det meste selv sørget for” Siger Egon. Egon skriver ikke, men han siger kloge ting i kraft af at han har været i kontakt med mange af sine kunder og det, at han er født med et talent for sund logik.

Kriminalassistent B. Hansen har gjort det til en god vane at leve med renlighed, regelmæssighed og ro. Han bor i en by som vel er kendt af få nemlig Knirkerød.

Sammen med sin kone og tre piger har de sammen en tryg tilværelse som det sømmer sig, for etatens gode udøvende magthavere.

Kriminalassistent B. Hansen, OJ og Egon kender til ham som jeg fik konvoluten ind ad min brevsmæk af.

Det morsomme er ligeledes at de kender hinanden og det ved jeg. De kan alle huske og fortælle om mange af de ting, som han var i gang med og har været involveret i.

Af Politisk observans tror jeg, at Egon nærmest må betegnes som værende social liberalist mens OJ er socialist. Kriminalassistent B.Hansen er medlem af det politiske parti Venstre, han tror ikke på Gud, men han tror på, at pengene har det bedst i borgernes lommer. Han siger i de kredse han kommer i, at enhver må være sin egen lykkes smed fordi han mener, at alle kan vælge på lige fod, blot i kraft af at de er født.

Kriminalassistent B. Hansen diskuterer aldrig politik med fremmede han ikke kender. De skiftende arbejdstider gør, at han ikke altid har så megen tid til at dyrke avisernes baggrundsstof.

DR 2 og P1er der desværre ikke tid til. Men han har jo også sine daglige kilder i form af sit arbejde.

Arbejdet i kriminalpolitiet tager store dele af hans samlede levetid. Sådan er det ikke for OJ, men for Egon koster hans arbejdstid det samme som for Kriminalassistent B. Hansen.

Egon har fortalt mig at hvis man regner på det, har han tre års ferie tilgode. Han har qvag sit arbejde fået ”Hvide fingre, dårlige knæ og ryg” og nu stiller han sig selv spørgsmålet; om det var den ulejlighed værd. Også fordi at han har svært ved at huske, som han ellers kunne det før i tiden.

Han har stået i den giftige svejserøg, fortynderos, malerrester, bremsestøv, træk, kulde, varme og stress.

OJ lever som før nævnt i landzonen nærmest som HC Andersen har skrevet det i digtet: Hist på vejen slår en bugt.

OJ har ”Vrøvl med den ene arm”. Jeg har hørt ham sige det om natten et par gange, da han har givet mig husly, mad og kaffe. OJ er gal over, at flasker og skrald fra kultuimperialistiske bøftempler ligger og flyder overalt.

”Folk er nogle svin” siger han.

Nu har jeg fundet et navn til ham. Han skal hedde Palle fordi jeg synes, at han ofte har været utrolig ensom.

Hvem kender ikke historien ” Palle alene i verden ” ?

Der findes uden tvivl mange som Palle, så derfor vil det måske ikke være så dumt at give ham det navn. Faktisk tror jeg efter hvad jeg har oplevet, at det må være til ære for typer som Palle, at jeg skriver.

Her er jeg nødt til at sige til min læser, at jeg vil gå så tæt på sandheden som jeg kan for at nå mit mål. Målet er, at vise hvordan en lang række af mennesker må igennem strenge lidelser. For nogle af disse er lidelserne langvarige og for andre vedvarende. Gennem Palles noter kan jeg forstå eller fornemme hvad disse lidelser handler om.

4

Idet jeg har Palles noter og læst dem er jeg begyndt at interessere mig for hvorfor det går sådan for nogle mennesker og hvordan andre går fri af disse lidelser?

(Oxytocin).. (Tor Nørretranders) er et hormon der dannes når der findes tryghed mellem moderen og barnet der ammer. Det hævdes, at hormonet også dannes inde i hjernen når mennesker sammen opnår gode resultater i deres arbejde. Hvorfor kommer denne sætning så nu her når Palles liv og levned skal beskrives? Palle havde jo haft en god barndom og opvækst. Derfor må må jeg stille spørgsmålet: Var han ikke i stand til at arbejde og agere således, at han kunne danne hormonet længere da han var sidst i tyverne? Nu er det sådan, at der ikke findes stensikre beviser for at vekselvirkningen af hormonets effekt i det hele taget er tilstede. Alligevel lyder det jo meget sandsynligt at mennesker søger at gentage handlinger sammen, når de har vist sig at give gode resultater før. Den viden som handler om stoffet (Oxytocin) har jeg fra forfatteren Tor Nørretranders der omtaler det i sin bog At tro på at tro.

(Fortsættes i det kommende brev, jeg vil tænke over begrebet kultur – det må være hans bedste)

Brev til min ven Andreas

En bitte vind….

Forslag…? Jo, I den kommende weekend skal jeg på buebyggerkursus. Ellers har jeg ikke planlagt alverden i dette forår. Men jeg kunne godt tænke mig at give en tur i biffen… hvad siger du til det? For det første er det afvekslende og for det andet er det længe siden at jeg har været på sådan en tur. Det skal ikke nødvendigvis være noget bestemt, men der går en film om Johnny Cash. Og der kommer også een om Gasolin, deres karriere og deroute. Johnny Cash havde som bekendt et misbrugsproblem som han dog kom over… det var vist amfetemin der var hans problem og ikke alkohol, men problemstillingen er den samme.

På www.afholdsambulatoriet.dk kommer jeg nu to gange om ugen og får stemplet i mit lille kort som gælder i et år. Det skulle kunne hjælpe mig samtidig med at jeg arbejder mig ud af mit misbrugsproblem. Det er hårdt at rende rundt blandt alle involverede instanser flere gange om ugen, men jeg føler at det hjælper mig, selvom der går en bunke tid med det. Det har vel også den fordel at jeg sparer mig selv og andre for forulempelser og dårlig opførsel. Er jeg rigtig god vil jeg også kunne lægge lidt til side og med tiden måske få mig et andet sted at bo, hvis jeg kan se langsigtet nok. Nå, nok om det.

Biografturen kan, hvis du vil det, kombineres med en lille speciel cigar og lidt indkøb via nettet.

Foreløbig kunne vi jo sige weekenden d. 4/5 marts.

Brevet fortsætter… til Andreas

Faktisk blev aftalen til d. 18/3, en lørdag.

FCK skulle spille mod Bundby søndag kl. 17.30

5

I Palles noter fandt jeg en sammenhængende tekst som jeg synes er med til, at give mig et billede af, at han tænker og alligevel er afmægtig.

Siden 1864 har Danmark ikke været en krigsførende nation. Og dog…. alt efter hvem man er, kan man jo godt kalde sig ”ikke krigsførende nation”, selvom man har fredsbevarende tropper rundt omkring i verdenen.

Om så det er i Irak i Bosnien eller i Afrika. Jeg kan ikke afgøre om hvad der er rigtigt eller forkert, men må blot nævne at Danmarks aktiviteter rundt omkring i verdenen ikke kun er fredelige.

Siden andelsbevægelsen i Danmark begyndte har der været en form for solidariet mellem land og by. Der har og er stadig en sammenhængskraft som man kunne kalde åben social kapital. Der er desværre en tendens til at denne sammenhængskraft er for nedadgående, fordi individualismen nu om dage vægtes højere end tidligere.

Livet i byerne….. arbejdet i byerne, byernes puls

Aftaler om samarbejde har i mange år været dannet udfra;

• Hvem laver hvad hvordan?

• Til hvilken pris?

• Med hvilke råvarer?

• Under hvilke overenskomster?

• Til hvilken tid?

• For hvilken betaling?

• På hvilke betalingsvilkår?

• Etc.

Samt en række elementer som marketing, reklame og logistik.

(Uddybes: “Just in time princippet”)

Danmarks rolle i verdenssamfundet har med tiden udviklet sig til, at vi som danskere er blevet i stand til at købe varer udefra til priser ,som vi ikke formår, at producere dem selv.

Som før nævnt er den sociale kapital ved at lade sig overtage af den økonomiske kapital, men hvorfor nu det?

Det er et stort spørgsmål. Det lader sig ikke lige umiddelbart besvare, men i punktform kan man remse nogle elementer til besvarelse op:

• Dansk Skibsfart

• Integration

• Individualisme

• Internationalt samarbejde

• Effektivisering

• Privat sektor

• Offentlig sektor

• Energipriser

• Informationsteknologien

• Somatiske og psykiske sygdomme

• Den økonomiske begærlighed

• Uundværligheden

Til illustration i kort form for hvorfor Danmarks rolle er blevet stor kan man vist roligt sige, at Danmark har en af vedenens største handelsflåder.

Endvidere sejler vi for USA i klodens brændpunkter.

Det betyder alt andet end lige, at vi formår at integrere os med det øvrige verdenssamfund.

Det betyder også, at det enkelte individ i det danske samfund er blevet rigere og derfor er blevet mere selvrådende over eget liv.

Individualismen stortrives mens det kollektive i form af institutioner bliver fattigere og fattigere.

Det internationale samarbejde på tværs af landegrænser udvides indenfor lukkede toldområder. Man taler om globaliseringen der har gjort afstanden mellem menneskeheden mindre; rejseaktiviteten og informationsstrømmene vokser i lynets hast.

Informationsteknologien er i høj grad medvirkende til den globale vækst. Den er i høj også grad medvirkende til at en meget stor gruppe kommer til at stå udenfor. Vækstfesten skabes ikke for dem. Og de kan ikke få beskæftigelse, thi der er ikke arbejde nok, til dem der ikke forstår.

Der gives ikke uddannelse om den nødvendige viden – viden som mange alligevel ikke magter at få ind under huden.

Fremmedgørelsens isolerende materiale skaber metaforisk sagt, eksponentiel økonomisk vækst, mens overførselsindkomsterne returneres til statskassen via skatter og afgifter.

Det sjove er, at de enkelte virksomheder er nødt til at spærre sig selv inde med hegn, overvågning, kodebaserede låsesystemer og vagtværn for at holde tyvene udenfor på gader og stræder.

Tyvene bliver de afstødte.

Altså dem som ikke kan følge tempoet inde på virksomhederne. Alligevel er er der ikke plads i landets fængsler.

En andet faktum; der er simpelthen ikke den arbejdsmængde der passer med arbejdsstyrkens evner og kvalifikationer.

Der bliver der også mange, der taber fordi, de de ikke evner at befinde sig i vidensamfundet eller det hyperkomplekse samfund som det også kaldes.

Den private sektor tjener penge som aldrig før samtidig med, at den offentlige sektor mister normeringer og yderligere ressourcer. Nedskæringer, resourceallokeringer og nedskæringer.

Samtidig tvinges ansatte i den offentlige sektor til at løbe hurtigere og hurtigere med flere sygedage til følge. Jobrotationen i den offentlige sektor er hyppigere nu, end før. Tilsammen betyder det en ringere service for dem der gør brug af den offentlige arbejdsindsats.

Energipriserne er for opadgående og det kan blive (hvis det ikke allerede er det) en krise. Tænk sig 10 kr. for en liter benzin i skrivende stund. Der køres blot videre – den motoriserede del af befolkningen vil køre i deres individuelle køretøjer.

6

Forleden fik jeg et brev som jeg vil bringe her. Det kan måske være med til at fortælle hvordan nogle føler ved at stå udenfor. Hvorfor Palle har lagt det det blandt alle hans noter kan jeg ikke finde ud af. Men jeg synes, at det er med til at vise, at han har haft venner som har tanker der rækker langt.

Derfor synes jeg, at det skal med i teksten der kan vise hvilket indre, der der driver ham selv. Underligt at han skriver til sig selv.

Kære Palle

Lige nu sidder jeg her 68 trin oppe i luften og tænker at du bestyrer dine informationsselektionsopgaver og din dokumenthåndtering.

Telefonen er til opladning og jeg venter på Cloriusmanden som skal aflæse varmeforbruget.

Dagens post bragte mig nogle tanker fra Sydfrankrig, og en restskat fra et af de utallige væsner som åbenbart ikke er mig økonomisk venligt stemt.

899 kr. vil de minsandten have fra min tomme pung.

Det får være og må reguleres senere til den tid, hvor strømmen af kroner vælter ind.

Til brug for min eventuelle Weblog har jeg netop gennemgået et sæt pretiøse dokumenter med pædagogisk sikker indføring i mysteriet om databaser, programmering og meget mere prætenderet af en sand prætorius.

En såkaldt prætentiøs fremstilling for nu at blive i ordbogen under P.

Denne aftens sysler står på teori, men indtil videre vil jeg lige prøve, at se nærmere på noget PHP – kode i den udstrækning som jeg kan begribe det.

Du nævnte en anden hjemmeside a’ la www.webcafe.dk som jeg ikke lige nu kan huske. Gider du at sende mig adressen som svar på modtagelsen af denne mail…?

Frank Jæger var en forfatter som jeg også er optaget af. På sin vis var han i sin tid op til 1977 en meget aktiv forfatter, som lod sin skæve eksistens få betydning for den danske kultur. Manden var social fobiker hævdes det af een dansk førende psykiater.

Derfor er jeg nødt til at se og læse hvad han egentlig mente om sin tid. Det gør jeg nu for tiden, sådan som det er beskrevet af hans venner og andre kolleger. Psykiateren har forsøgt at få en samtale med hans nulevende hustru, men hun vil ikke komme ind på det private, som er interessant for den diagnose, som han gerne vil stille.

Sagen er den, at det tilsyneladende ser ud til at flere og flere i vores tid får stillet den diagnose.

I en skriftlig udlægning vil jeg overfor min psykiater, som jeg skal møde d. 8/6, pege på nogle lignende træk hos mig selv, som du jo godt kender.

Ser du, jeg er lidt angst med mellemrum og jeg ved at Jæger foragtede sin samtid og jeg ved, at han endte med at drikke sig selv ihjel, antagelig af samme grund.

Det er en fæl grum historie, som også har ramt et par af mine samtidige kammerater i en al for tidlig alder.

I denne individualismens tid som jeg betegner Jeg-tiden, er jeg også bange på andres vegne. Nu er det sådan, at Meta er syg og har været det længe, måske netop i kraft af Jeg-tidens vilkår. Hun siger det selv på denne måde ”Alle mennesker er så fremmede for mig”

Selv har hun sagt; at hendes arbejde er hendes identitet, derudover magter hun ikke mere.

Er det sådan for flere og er det et værdigt liv ..?

Du kunne man jo så sige eller spørge; Hvad kommer det egentlig mig ved ? Hertil kunne jeg sige, at jeg ikke har glemt hende og det måske er noget symptomatisk for vores samtid….

Leif Panduro så det også, blot fra en anden vinkel !

Man kan se at flere og flere af min og andre typer, står uden arbejde og andre forskellige faste holdepunkter i tilværelsen.

Statistisk tiårs oversigt vidner tydeligt om det.

Mange mennesker som er på arbejdsmarkedet er også under pres og det har sine omkostninger.

Suma sumarum; antallet af mennesker uden arbejde og syge er for opadgående og det er arbejdssstyrken som skal betale gildet, hvis man må være så fri at sige det på den måde.

Nu har jeg ikke de eksakte tal men hvis det det er rigtigt, at der findes 350.000 førtidspensionister på overførselsindkomster, ja så synes jeg at det ser skidt ud. Navnlig fordi mange af dem også bliver kriminelle og misbrugere og det bliver regningen vel ikke billigere af, vel…?

Barske sager du, men jeg er optaget af det og det påvirker jo mig netop fordi jeg ikke i en eller anden grad er beskæftiget med noget.

Noget der kan bidrage, frem for at være omkostningsbetonet så det basker sig.

Reflektionen over dette og hint er måske en formidler eller forfatters lod. Måske er det derfor jeg har svært ved detaljerne. Og ikke altid når at opfatte deres store betydning, herom må jeg lade andre dømme.

Anderledes tænkende er jeg og jeg kender fra historiens mange udsagn og stensikre beviser den anderledes tænkendes lod og død.

Ups… det blev vist en længere smøre, dog må du vide, at det er vigtigt for mig, at forklare dig eller fortælle dig og nogle andre en skønne dag, hvorfor jeg somme tider kommer så langt ud, så du må gribe mig i faldet.

Lev vel

Titus

Det er mærkeligt at Palle underskriver sig selv som Titus, og det er mærkeligt, at han afslutter ved at skrive, at det er ham selv der skal gribe sig selv i faldet.

Det må være en opgave der vil noget for en psykiater og en psykolog.

For mig at se lider Palle i den grad af personlighedsforstyrrelse og alligevel er der jo mange elementer der viser, at han er godt orienteret om de ting der foregår omkring ham.

Det næste der kommer er lige så overbevisende – Palle kender til, at miste venner og for mig har han fine menneskelige følelser.

7

Memento Scribtum Mori…

Lau

…… den skarpe analytiker, den konkluderende og perspektiverende Lurifaks er ikke længere den som han var.

Nej, hvor var han god, snart på pletten det ene sted og snart det andet sted. ….. nu er du i et andet univers og jeg skriver frit fra min lever.

Gid det må gå dig godt hvor du end må befinde dig. Sidst du var her, sagde du ikke noget om hvad du havde mistænkt mig for, men du stak tuden ned i min pibe… jeg lod som ingenting.

Der findes værdier i livet som er meget større end at sidde og læse i bøger, sagde du. Personlige sejre, jordiske besiddelser og bevægelse, helst hele vejen rundt om jorden. Hvad siger du nu til det Palle?

…Ærgerligt, at jeg aldrig får det at vide, jeg prøvede, selvom det var en forkert facon jeg tog i anvendelse.

Hvorfor skulle du altid fortælle hvad der var ret og forkert og hvorfor kunne du altid argumentere og hvorfor forstod du ikke dem der ikke kunne ?

Din dygtighed tillod dig at være fræk nok til at afsløre, anklage og sommetider dømte du også. De skulle hænges ud skulle de, ja det sagde du, men hvad du var ikke var ene om at bestemme, ja det irriterede dig. Omkring dig var der andre der arbejdede i systemet. Systemer kan være gode til at skabe orden i kaos. Nu er det dit lod at befinde dig i dit eget kaos, i dit selvbestaltede anarki – hvorfor?

Hvorfor kunne du ikke tilpasse dig og hvorfor kom du ud af balance?

Jeg tænker alt for ofte over det Lau !

Hvidtjørnen blomstrer og kornet har sat aks. Det er så frodigt, fordi nedbøren har været stor og solens stråler har givet markerne håbets farve. Man kan selv se det, hvis man søger en bekræftelse i liv.

Må jeg leve som det grønne, med håbet og troen på at du kommer igen en dag.

Mind mig om …. at jeg også kan lette en dag.

Angst, angst for at træffe valget er drevet dybt gennem mit indre. Bange var jeg før jeg vidste, at det er helt normalt, men ikke normalt, at vise det. Konsekvenser af valgene man træffer kan være gode eller forfærdelige.

Bange for at blive til grin fordi man viser sine følelser, eller måske fordi man er angst for afslag, er forfærdelig. Den er der mange der hænger fast i – hykleri vil du måske kalde det.

Handlekraft skaber beundring også selv om handlingen fører til tab. Maskerne dannes, jeg ser det selv. Nu er alle dine atomer som tilsammen dannede dit liv, spredt for alle vinde. For mig er tabet stort, men hvordan føler du nu..? Er der glæde hvor du er, er det regnvejr og solskinsvejr hvor du er, er det sommer og vinter eller er der blot ingenting hvor du er nu?

Mærker du noget eller intet…?

Lau var født i maj 1958. Men det var først i midten af tresserne at vi lærte hinanden at kende. Som kammerater løb vi omkring hjemme i kvarteret hvor, vi voksede op meget tæt på hinanden.

23-10-2005 09:19

Kære dagbog…

En dag efter at jeg er udhvilet – eller har sovet længe, jeg tror ikke at det er det samme.

Tvinger en skålfuld havresuppe i mig.

I flere dage, faktisk i mere en uge har min søvn været meget ustabil. Jeg har spist og drukket på mærkelige tidspunkter og uregelmæssigt. Kosten har bestået af rugbrødsmaddder og pålæg under fedt. Mælk, juice the og kaffe samt masser af vand har jeg drukket. Jeg har drukket juice og taget min antabus, det vil jeg gøre igen.

Nu er det søndag, jeg sidder foran min computer og prøver at vågne. Jeg kan se på min mobil at Claus har ringet lørdag kl. 16. 43.36. Derfor ved jeg at jeg har sovet siden jeg ringede til min søster lørdag ved 15.00 – tiden. Altså 18 timer. Det er lang tid, især når jeg stadig føler mig udmattet. Forsigtigt tager jeg mig en kop kaffe mens jeg tænker over, om jeg orker at tage til min nieces fødselsdag kl. 14.00.

Ringer til Claus og Sanne. Sanne sagde at de lå og sov. Hun ville give Claus besked om at ringe tilbage. Ringede også til John umiddelbart 9.45 – han tog ikke telefonen men jeg efterlod atter en besked om at han skulle kontakte mig.

11.00 …sveder, drikker to glas minimælk. Har netop været på Tanken for at købe yougurt, mælk og cigaretter. Forinden havde jeg været i hobbyrummet for, at hente en trappestige og to udstødningsrør. Det hele er nu her på 4 etage sammen andre dele til Yamahaen, som jeg med møge og besvær har slæbt herop i løbet af ugen.

Nu vil jeg tage en vitaminpille og ødelægge effekten af den med en smøg.

11.20 Prøver med ristet brød, der ligger en lægger avokado ved siden af. Jeg kan bare ikke få den ned nu. Jeg mangler kræfter og jeg ved at de skal komme fra maden.

…. Lægger mig igen.

11.55 Rejser mig igen, finder et rent håndklæde og går i bad. Flere mener, at det frisker een lidt op, jeg synes blot at jeg bliver våd.

Tænker over min familie – de forstår mig vist ikke så godt. Det må være den sag, den har stået på i mange år. Irriterende mange elementer har ligget mig i vejen og således er jeg kommet ud i et alvorligt misbrugsproblem.

En dybt stikkende trang til alkohol driver mig snart ud i den ene og snart den næste vanvittige brandert efter den anden.

Det er naturligvis derfor jeg har det skidt med mig selv… Men hvorfor ? Søgende med alle redskaber finder jeg intet der kan forklare hvorfor jeg veksler mellem mister Jekyl og Mister Hyde.

Perioder mellem disse tilstande er forfærdelige opturen er skøn mens nedturen gør mig i stand til at droppe det hele.

8

Kartoffelavleren, Præstø, Sol symbiosen i uld, Venstremanden og alle jordbærrene

Ingen kan råde andre i kærlighed og ingen kan bestemme over vore følelser, ej heller vore nærmeste…

Røde Peter kadett Shell

Biler

Dan – lærlingen

Jävla hullet Sverige

Yugoslavia maskinpistoler BMW-kopier, Bisserup strand og de to containere

Ole Rømer turen efter briller, kammersjukken

Social realisme i indpakning

Domsafsigelsen fortid, nutid og eftertiden….

Michael Kristianson

Kristian 13/7 = 13 ph.D

Søsteren = Modsætningen

Et kapitel om mennesker som jeg har kendt og som er døde for tiden

Krag er død

Tante Lise er død

Ludwig er død

Mikkel er død

Røde Erik er død

Bulder er død

Jønsson er død

Børge er død

Gummer er død

Jan Nordby er død

Frits er død

Min kære nabo Fru Jonsson er død

Verdens mest liberale demokrati

Jorbærplukning i Holderød og Præstø

Københavns retshjælp; en institution i velfærdens og rettighedernes tjeneste

Neoliberalisme og udspringet Jeg-tiden, individualismens tidsalder

Hvad så Han i 1929 og hvad forudså han i 2004

Kriminelle, hvorfor?

Afsavn

Retspsykiatri

Psykiatri

Psykologi

Aviskompagniet

Læretiden, leasingaftaler m.m.

Vallekilde, Trier, Jøde

Hash på graven

Maskinmesterskolen

HF-Centeret Efterslægten

Bibloteksskolen

Arbejdsløsheden

Afmægtigheden

Epilog

Sygdommen skal du lære at styre sagde een der Hedder Egon og nogle psykiatere:

Det vil jeg gerne berette mere om og det kommer når jeg får tid til det.